Skriv fritidsinteresser på dit cv og gør det levende

fritidsinteresser på dit cv

Nævner du dine fritidsinteresser på dit cv? Og har du tænkt på, de er med til at give et samlet billede af, hvem du er som person. Det er desværre et område mange overser værdien af.

Nævner du ikke dine fritidsinteresser på dit cv, eller gør du det kun kort? Det er meget få, som vælger at fortælle levende om deres fritid. De fleste beskriver den meget kort, alment og upersonligt. For eksempel som her:

Fritidsinteresser 

Min familie, gåture, middage med vennerne.

Hvis du beskriver dig selv sådan, efterlader du ikke noget tydeligt og personligt billede af dig selv. Nogle vil endda kalde det kedeligt og intetsigende. Og du skiller dig heller ikke ud fra ansøgerfeltet, da en del beskriver sig selv, på samme måde.

Denne form anvendes i højere grad af jobsøgende 50+.
Og ses i mindre grad hos yngre jobsøgende.

Skab et cv, der flytter fokus fra alder til kompetencer. Når du er jobsøgende 50+

Du har 2 oplagte steder, du kan lade ansætteren få et indtryk af dig som menneske, og ikke blot som fagperson. Det ene sted er i dit resume på dit cv. Men her interesserer ansætteren sig mest for at læse om dine faglige og personlige kompetencer i forhold til det job du søger.

Brug denne model til at skrive dit resume, og få et knivskarpt resume

Det andet sted er netop under afsnittet, der handler om hvad der optager dig i din fritid.
Så hvorfor ikke udnytte det fuldt. I stedet for blot at beskrive din fritid med stikord, så vælg i stedet at fortælle en lille historie, der gør dit cv levende og personligt.

Eksemplet fra tidligere, er her brugt som fundamentet til en lille historie, og giver et helt andet indtryk. En kvindelig akademiker beskrev sig selv sådan, efter endt rådgivning:

Min fritid

Jeg er meget sammen med min dejlige familie, vi går mange ture i Vestskoven, som vi bor tæt på. Og så er jeg ofte sammen med mine venner, der kommer fra hele Europa. Vi mødes jævnligt til en god middag, som vi hjælpes ad med at lave.
De Mongolske kongers historie og bygningsværker, som blandt andet omfatter det berømte Taj Mahal i Indien, interesserer mig også meget. Jeg har læst en del bøger om emnet, og rejst i området for at se nogle af deres storslåede bygningsværker.

Her får du et langt mere levende indtryk, af et udadvendt og nysgerrigt menneske.

Dine fritidsinteresser kan af og til, være det sidste element, der er med til at udløse en invitation, til jobsamtalen. Særligt hvis du har en fritidsinteresse, som kan opleves skæv eller meget atypisk. Ansætteren kan blive så nysgerrig på dig, at vedkommende bare må se dig.

Teknikken der er brugt til at skrive historien

Prøv at selv at beskrive dig, som du ville fortælle om din fritid, til en nabo eller en god bekendt. På den måde bliver din tekst mere levende og vedkommende. Og synes du det er svært, så forestil dig en bekendt, du ville have det fint med at fortælle, en kort historie om, hvad der fylder i din fritid. Det kan være Bent fra opgangen, Hanne henne fra banken eller Niels du kender en smule på facebook. Når du kan se vedkommende for dit indre øje, begynder du at skrive.

Når du er færdig, oplever mange, der er for meget tekst. Så brug lidt tid på at korte ned. Det er bedre at fortælle noget, om nogle få ting du laver, i stedet for lidt dem alle. Hvis du skal huskes godt, kan det være en ide, ikke at fortælle om mere end 3 fritidsinteresser på dit cv. En skriveteknik du med fordel kan bruge, både i din ansøgning og på dit cv.
Da de fleste har svært ved at huske mere end 3 ting på en gang.

Skriveteknik, der bruger tallet 3. Og som gør din tekst lettere at huske

På den måde skiller du dig ud, og lader dine fritidsinteresser på dit cv, hjælpe dig tættere på jobbet.

 

Mistet overblikket, og brug for at få ryddet op i dit cv? Lad mig hjælpe dig