Sådan netværker du, og får kontakt på LinkedIn

kontakt på LinkedIn 3

Har du tænkt på hvordan du kan invitere til kontakt på LinkedIn?
Hvordan du kan lære dit netværk at kende, og hvordan i kan netværke?

LinkedIn-mails – et effektivt redskab

Brug din mailboks som et aktivt redskab, når du ønsker at skabe kontakt på LinkedIn.
De fleste modtager kun meget få mails på deres LinkedIn profil. Derfor vil en mail her, ofte få langt større opmærksomhed, end den vil i den almindelige mailboks.
Og hvordan kan du så gøre den til et aktiv, når du gerne vil netværke og skabe relationer på LinkedIn?
Der er 3 meget oplagte muligheder:

Når du anmoder om kontakt på LinkedIn

Skriv en kort personlig hilsen, sammen med din forespørgsel. På denne måde har du allerede åbnet for en kontakt.
Det kan være følgende:

Tak for et spændende input i gruppen xxx …
Jeg kan se vi har sammenfaldende interesser. Tænker vi med stor fordel kunne netværke.
Tak for din statusopdatering, den inspirerede mig til at …

Du kan sikkert selv komme på flere.
Giv en lille smule af dig i hilsen, og du bliver spændende og imødekommende.

Sådan kan du starte en dialog

Så tak for fordi de accepterede din anmodning om at connecte. Eller fordi din kontakt, henvente sig, med et ønske om at connecte.

Besøg deres profil, og se hvad vedkommende beskæftiger sig med, og hvilke updates din kontakt deler.
Spørg ind til det eller kommenter, så får du som regl dialogen igang.

Når du får besøg på din profil

Jeg har en ledelsesrådgiver i mit netværk,  der jævnligt holder øje med sin besøgshistorik på sin LinkedIn profil Hver gang, jeg besøger hans profil, sender han en mail med denne ordlyd:

Hej Lise
Kan se du kiggede forbi – kan jeg hjælpe med noget?
/Hans navn

En meget kort men åben hilsen. Når jeg får sådan en hilsen, bliver jeg glad. Og oplever at her er et menneske, som er let at spørge om hjælp.
Det er uhyre sjældent at få sådan en hilsen. De fleste reagerer ikke på et profilbesøg. Hvorfor ikke udnytte det positivt, og indlede en dialog? Og få kontakt på LinkedIn.

Berig og styrk dit netværk

En sidste måde er, når du får informationer, enkelte i dit netværk kunne have glæde af.
Det kan for eksempel være en jobåbning du får viden om eller artikler i nyhedsbreve, du allerede følger.

Du kan finde forskellige nyhedsbreve nederst på min side med værktøjer.

Pointen er, at du ikke skal dele alt i den åbne nyhedsstrøm på LinkedIn. Du må gerne differentiere, hvordan du deler. Enkelte informationer bør du dele personligt som LinkedIn-mails. På den måde vil du komme til at kende dit netværk bedre, da de fleste sætter pris på denne lille tanke, og skriver tilbage.

3 tanker om “Sådan netværker du, og får kontakt på LinkedIn

Der er lukket for kommentarer