Som ledig kan en enkelt jobsamtale blive en belastning for økonomien, når du skal rejse langt for at komme til jobsamtale. Men heldigvis har du flere muligheder for hjælp.
Spørg på dit jobcenter
Flere jobcentre har individuelle ordninger, hvor de tilbyder at dække dele af dine transportudgifter til jobsamtalen. Når rejsen foretages med billigste transportmiddel, og foregår i Danmark.
Det kan også være regler for, hvor lang rejsen skal være, før det kan lade sig gøre at få økonomisk støtte til dine transportudgifter. Nogle steder skal den have en varighed fra over 1 1/2. til over 3 timer.
Og andre steder skal der være mangel på arbejdskraft indenfor det område, du søger. Det kan også have betydning, om jobbet, du er indkaldt til, er til et opslået job eller det blot er en uopfordret ansøgning, der har kastet en jobsamtale af sig.
Brug Arbejdsmarkedsbalancen, og se om der er mangel på arbejdskraft, der hvor du søger
Da reglerne er forskellige, fra kommune til kommune, er det bedst at undersøge nærmere. Og dernæst få oplyst, hvor du finder et link til ansøgningsskemaet.
Og fik du ikke søgt om muligheden for at få dækket dine transportudgifter til jobsamtalen, før jobsamtalen, er det måske ikke for sent at søge. Kontakt dit jobcenter, og undersøg nærmere. Også her kan reglerne være forskellige, fra kommune til kommune.
Hent inspiration til gode spørgsmål, du kan stille under jobsamtalen
Spørg om du får dækket dine transportudgifter til jobsamtalen
Kan du ikke få hjælp hos dit lokale jobcenter, er der også en del virksomheder, der er åbne over for at dække dine udgifter i forbindelse med jobsamtalen. De ved godt, det kan være en større post.
Især hvis du bor længere væk, og du er kaldt til jobsamtale på hovedkontoret i København. Det sker af og til, selv om jobbet er i dit lokale område.
Spørg om muligheden, som det sidste af dine spørgsmål til jobsamtalen.