Hvad lægger du vægt på, når du skriver en ansøgning? Og hvordan skriver man en ansøgning? Det spurgte en kandidat mig om i denne uge. Hun havde netop fået hjælp til at beskrive sin tidligere erhvervserfaring og sine personlige egenskaber. En beskrivelse hun skulle bruge til et karriereskift.
Hvordan skriver man en jobansøgning?
Der er 2 ting ting, som er væsentlige, når du vil skrive en god jobansøgning, der samtidig kan sikre dig en invitation til en jobsamtale.
Det ene er elementerne i jobansøgningen: Overskrift, indledning, motivation, besvarelse af jobannoncens ønsker samt en afslutning. Og det kan du læse meget mere om, i flere artikler her, når du vil have svaret på: Hvordan skriver man en jobansøgning?
Det andet område er det sprog som du benytter, når du skriver. Det andet og mindst lige så væsentlige svar, på det samme spørgsmål: Hvordan skriver man en jobansøgning?. Men det er der ikke så stor fokus på – om teksten er velskrevet, levende og dynamisk. Og kan du samtidig lade din personlighed skinne igennem, bliver den langt mere interessant. Det har også en betydning. Og det er det du kan læse langt mere om her, hvordan du vælger at bruge sproget, når du skriver din jobansøgning.
Fokuser på sproget
Mest af alt handler det om øvelse, øvelse og øvelse. Men selvfølgelig betyder sproget, og måden du sætter ansøgningen op på, også noget. Og det kan du tage i brug med det samme – helt uden øvelse. Hold ansøgningen i et uformelt hverdagssprog, som er normalt for dig selv. Der må gerne være sammenfald med den måde du formulerer dig på, når du taler. Det gør dig troværdig til jobsamtalen – og din ansøgning bliver autentisk. Hellere en autentisk ansøgning end en perfekt ansøgning, der ligner et glansbillede. At udarbejde en autentisk ansøgning, sender et meget kraftfuldt signal, og du vil skille dig ud positivt, i de fleste tilfælde.
Skriv enkelt
Undgå fremmedord, og hold igen med for mange tekniske ord. Sørg for at ordene ikke bliver for lange. Og gør de det, find et andet ord. Så bliver din tekst let at læse, og budskabet kan træde tydeligere frem. Er du i tvivl om dit sprog er læsevenligt nok, kan du også checke lixtallet på din tekst. Hvor lixtallet er en måde at beskrive læsbarheden i en tekst.
Varierer dit sprog
Har du flere ord, du bruger mange gange i ansøgningen, så find et synonym. Det giver teksten mere liv. Og her kan du med stor fordel benytte Words synonymfunktion. Den finder du ved at højreklikke med musen, når curseren står på ordet. Bruger du ”og” mange gange, kan du vælge at bløde op med ordet ”samt”.
Hold igen med jeg
Vær også opmærksom på ordet ”jeg”. Mange kommer til at skrive jeg mange gange, og som regl som det første ord i sætningen. Forsøg at omformulerer nogle af sætningerne, så ordet jeg ikke kommer først i alle sætninger. Og kan du erstatte jeg med vi i stedet, betragtes det ofte positivt.
Opfind nye ord
Du må gerne være kreativ i dine ordvalg. Du kan for eksempel lave nye sammensatte ord, som ikke findes. Hvis du mener de kan forklare dine kompetencer bedre.
Vær opmærksom på forkortelser
Undgå forkortelser, dvs. skrives ikke dvs. men skrives fuldt ud … det vil sige. Gør det med alle forkortelser. Og tænk på mange forkortelser blot er fyldord, som ikke gør budskabet tydeligere.
Brug branchens begreber
Interesser dig for de ord og begreber branchen bruger i stillingsopslagene. Og sørg for selv at bruge dem, så opfattes du ikke så fremmede. Det er særligt vigtigt, hvis du skal skifte branche.
Skriv præcist og konkret
Under argumentationen for dine kompetencer, bør du være så konkret som overhovedet muligt. Skriv ikke bare solid erfaring, uddyb i stedet din erfaring. Det kan måske være: ”10 års sundhedsfaglig erfaring med sårbare ældre”. En langt mere præcis og entydig sætning.
Brug også telefonkontakten til at skrive ud fra
Læg sprogtonen op ad den måde du oplevede telefonsamtalen på, da du ringede på jobannoncen. Var det en meget afslappet samtale, skriver du på samme måde. Var den lidt mere formel, holder du lidt mere på formerne – men bliv aldrig helt formel.
Læs korrektur
Brug stavekontrol, og få læst korrektur, hvis du er i den mindste tvivl om, du staver forkert. Der findes ansættere, der laver den første grovsortering på dette.
Med disse 10 små teknikker fik kandidaten besvaret sit spørgsmål: Hvordan skriver man en jobansøgning?
Og de samme teknikker vil også kunne hjælpe dig, med at skrive en mere læsevenlig ansøgning. Der samtidig sikrer dit budskab ikke forsvinder i en tung tekst med mange fyldord.
Læs også
Måske du også kan have glæde af at læse, hvordan du laver et læsevenligt layout.