Jobsøgende 50+ og for gammel til job?

Jobsøgende 50+

Er du jobsøgende 50+, og oplever at din jobsøgning kun resulterer i det ene afslag efter det andet? Og du er efterhånden overbevist om, at det er din alder som gør sig gældende. Så hvad er der næsten tilbage at gøre? For din alder kan du ikke ændre på.  

3 typiske udfordringer, du kan møde som jobsøgende 50+

Når du er jobsøgende 50+, kan du møde nogle andre udfordringer, end andre målgrupper. Men udfordringer, som du med stor fordel kan bearbejde og rydde af vejen, for at vende dem til din fordel.
Der er i sær 3 områder, som er væsentlige for dig, at forholde dig til.

Afkort dit cv, og gør det læsevenligt

De fleste jobsøgende 50+ har lange cv’er, fordi de har været længe på arbejdsmarkedet. Og helt naturligt er der meget at fortælle. Få afkortet og målrettet dit cv, så det ikke opleves som en lang roman, men hurtigt hjælper læseren med at få et overblik over, hvem du er.

Nogle gange kan man få et cv i hånden, fra en jobsøgende 50+, som er på 4 til mange sider. Det er uoverkommeligt at overskue og sætte sig ind i. Du kan risikere at blive sorteret fra, udelukkende fordi dit materiale er for besværligt at læse.
Forsøg dig så vidt muligt at holde dig til 2 til 3 sider. Er det helt umuligt, bør du overveje at arbejde med din typografi og dermed sikre at dit dokument er let at overskue.

Sådan kan du gøre dit cv let og nemt at læse.

Beslut dig også for hvilken jobtype du gerne vil søge. Og få dernæst skabt dig en rød tråd i dit cv, som peger logisk mod dit næste job. Fokuser på de sidste 10 år af din erhvervskarriere, og nedton tidligere jobs.

Gør det samme med kurser og frivilligt arbejde, men hold fast i beskrivelsen af din uddannelse.
Overvej også om alle dine IT kompetencer skal med. Nogle kan være forældede.
Og er det længe siden, du har fået opdateret dine IT kompetencer, bør du gøre noget ved det.
Da det er en generel kompetence, som bliver mere og mere væsenlig.

Få overblik over dine IT kompetencer, ved hjælp af Det digitale kompetencehjul.

Det kan også være en overvejelse værd, at lade dig inspirere af hvordan moderne cv’er opbygges. I sær hvis det er flere år siden, du sidst har sendt et cv.

Er det en udfordring at målrette og afkorte dit cv, bør du søge hjælp. Så det ikke er dit uhyre lange cv, der hindrer din vej mod job.

Søg ikke kopi-job

Når du har været længe på arbejdsmarkedet, har du sikkert en lang række erfaringer og kompetencer. Som du kan bruge i flere sammenhænge.
Og da arbejdsmarkedet er under voldsom forandring, er det ikke sikkert, at det job du kommer fra, findes i samme omfang, som da du fik det. Det kan være din tidligere branche er under afvikling. Eller at branchen er begyndt at arbejde på en anden måde, der kræver andre kompetencer.

Så det er meget oplagt for dig, at få lavet en kompetenceafklaring – få afdækket hvordan du også kan bruge din erfaring. For dernæst at beslutte dig for, hvad du gerne vil arbejde med.

Du kan også lave et brancheskifte  

Du kan selvfølgelig også gøre det omvendt, starte med din lyst, og dernæst se, hvilke muligheder det giver dig, i forhold til din erfaring. Og om det kræver efteruddannelse. At du i stedet foretager et brancheskifte.

Undersøg fakta, og lav om på din virkelighed

Hvis du har fået den oplevelse, at det er din alder, som forhindrer dig i at få job, kan det være en hjælp, udelukkende at forholde sig til fakta.
Det kan være uhyre drænende at være jobsøgende, og meget svært ikke at blive påvirket følelsesmæssigt af processen, med at søge job og få mange afslag.

Lader du denne oplevelse blive din virkelighed, er der stort set ikke andet at gøre, end at give op. Og det er det sidste du har brug for.
Det kan være du er omgivet af vejledere og ledige, der alle siger det samme. At det nok er din alder, som gør sig gældende. Det kan let gå hen og blive en oplevet virkelighed, fordi alle siger det samme.

Hvordan ser din reelle virkelighed ud?  

Din virkelighed, er det du ved, de fakta du har modtaget.
Er der en arbejdsgiver der har sagt til dig du er for gammel? Og hvis der er, hvor mange arbejdsgivere har du spurgt, der har sagt noget andet?
Hvis du begynder at undersøge det, at følge op på dine afslag, vil du helt sikkert få mange forskellige svar. Og det vil blive svært for dig at finde en overvægt at ansættere, der vil sige du er for gammel.

Vælger du at kigge på statistikker, kan alderen dog spille en rolle, i forhold til hvad der er afgørende for at blive sorteret til eller fra, som kandidat.

Men heldigvis er alder ikke det eneste kriterie, som der sorteres på.
Det heller ikke kan udelukkes at der sorteres på køn, geografi, uddannelse og etnicitet. Det er en mulighed de fleste moderne jobsøgnings databaser og systemer giver. Især hvis man udelukkende søger opslåede jobs eller jobs gennem jobdatabaser.

Skab dit eget jobsøgningsmix

Hvis du i stedet vælger et jobsøgningsmix, med flere former, er det lettere at undgå denne sortering.
Vælg i stedet at kombinere med jobsøgningsformer, hvor en potentiel ansætter har mulighed for at opleve dig, og dine kompetencer. En form, hvor du samtidig kan få mulighed, for at skabe en relation til en potentiel ansætter.

Det kan for eksempel være et kaffemøde, en virksomhedspraktik, en jobmesse eller/og en kontinuerlig aktivitet på sociale medier, hvor du gør dine kompetencer levende ved at vise dem. I stedet for blot at nævne dem på et cv.

3 måder at søge job, på sociale medier.

Kort sagt

Så kort sagt, som jobsøgende 50+ kan du med stor fordel:
Få optimeret dit cv. Og dernæst se kreativt på din erfaring, og få skabt et overblik over hvad du kan, og hvad du vil. Samt at benytte et jobsøgningsmix, hvor du i langt højere grad er med til bestemme din virkelighed, og de vilkår du kan være underlagt, som jobsøgende 50+.

 

Hjælp til at være jobsøgende, under Corona krisen